Min hals brænder og jeg føler jeg kan spyde ild ud af min mund. Jeg har forsøgt mig med chili! AV, det gør ondt, det svider, jeg begynder at svede og mine øjne løber i vand. Hvordan kan nogen virkelig syntes at denne grøntsag smager godt? Jeg klør mig i mit venstre øje - JEG ER 1000% sikker på at jeg er blevet blind. Smerten er endnu være end at spise den og jeg glemmer helt at det gør ondt i min hals. Jeg ender i stuen liggende konstant suttende i en mælkekarton med en våd vatrundel på øjet. Ja, det var så min første gang jeg prøvede at spise chili, som 10årig, fordi min far udfordrede mig i at tage en bid, af hans hjemmedyrkede, ”overhovedet ikke stærke”, men meget milde chilier. Man kan sige at mit møde med hr. chili ikke ligefrem var lykkeligt, men snarere en form for nærdødsoplevelse. Siden hen har mine møder med ham været forsigtige, men efter tilberedning på forskellig hvis har mine smagsløg efterhånden vænnet sig til smagen, og jeg er faktisk gået hen og blevet helt glad for den stærke smag, som krydderi til maden. Og jeg har flere gange seriøst overvejet at melde mig ind i fanklubben ”Chili Fan - for danske chilientusiaster” (www.chilifan.dk). Jeg må dog erkende at det stadig ikke er rart at klø sig i øjnene når de har været i kontakt med chili og specielt ikke chilikernerne. Og et godt råd til drengene, som jeg har fået fortalt fra en af mine venner, som selv har haft en lettere træls oplevelse med chili er, ikke at gå på toilettet efter at hænderne har været i kontakt med chili. Så husk det drenge, (hvis i glemmer det, så skal i ikke være bange for at glemme det til en anden gang). Nå tilbage til min opfattelse af Chili, for det er er sjovt som ens opfattelser ændres med alderen. Et godt eksempel på dette var i dag (den 18/3 2012), da sad jeg til familiefødselsdag med min lille kusine på 6 år, som hviskede til mig at hun skulle fortælle mig en hemmelighed. Vi gik ind på hendes værelse, og hun fortalte mig at hun var blevet forelsket i Chris fra hendes klasse, men det var Katja, hendes gode veninde også, og det Charlotte også. Det mærkelige lå ikke i at være forelsket som seksårig eller at de var tre som var forelsket i den samme, det mærkelige var at Charlotte i forvejen havde to kærester. Så jeg spurgte min kusine om det ikke var lidt tarveligt og synd for de to drenge som var kærester med Charlotte. Men svaret var ”der er jo ikke nogen af dem der er kede af det?”. Hvis dette spørgsmål blev stillet hende om blot 5 år, eller måske bare 2 år, ville svaret være noget anderledes og hun ville højst sandsynligt svare at det var forkert og at Charlotte var mærkelig. Men hendes opfattelse er endnu ikke farvet af samfundets moral og lovgivning som mener at det er forkert. Hvis eksemplet/diskussionen om flerkoneri udvides til hvordan polygami opfattes i muslimske lande. Er den fuldstændig modsatrettet af vores danske opfattelse af det. For De fleste muslimers begrundelse for retten til flerkoneri stammer fra Koranens kapitel "Kvinderne" vers 3: "Hvis I er bange for, at I ikke kan behandle de forældreløse retfærdigt, så gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis I er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt, så kun med én, eller de slavinder, I ejer. Dette er det nærmeste til ikke at komme på afveje." Og det bringer mine tanker over på min fantastiske og studietur til Tanzania med klassen, hvor vi interviewede en muslimsk imam og lærer (på Nianjema Secondary School, hvor vi boede) ved navn Kabuja. Da spørgsmålet kom til hvad hans mening om polygami var, smilede og grinte han, og svarede nærmest overraskende ”at det var fuldt ud accepteret, fordi det stod i koranen”. Jeg kan huske at jeg var helt forarget over at han grinede og virkede som om at han var fuldstændigt uforpligtende overfor kvindernes følelser. Men opfattelser er påvirket af den kultur og den religion man lever efter. Jeg dvæler lige ved den enormt dejlige følelse, jeg får i maven af at tænke på det brændende hede Tanzania og Zanzibar, for min opfattelse af Tanzania er, at det er et helt fantastisk land, som jeg er nysgerrig efter at udforske endnu mere i fremtiden! Forhåbentlig efter 3.G, hvor verden bare venter på at jeg kommer ud og udforsker den, så jeg kan få dannet mig en helt masse nye opfattelser og indtryk. Måske skulle jeg tage til Bolivia, chiliens stamfar, og spise mig mæt i stærke retter og se om chilien smager lige så godt dernede, på en varm sommeraften i solnedgangens skær?........ Jeg tror det!
Nanna Friis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar