Påsken er allerede ovre og om nogle uger, er livet i gymnasiet så småt ved at afslutte. Det føles som det var i går jeg startede i 1.g og nu fatter jeg slet ikke, at det hele snart er forbi. Sjovt nok, så minder det hele mig om noget, en 3.g’ere engang fortalte mig: ”Nyarial, det kan være at 1.g føles som en evighed for dig. Men tro mig, når du kommer i 2.g vil du hurtigt mærke, at tiden flyver og så er du allerede 3.g’ere. Og før du overhovedet vil ane det, vil du stå med dit eksamensbevis i hånden.” Jeg tænkte bare, at det var noget hun bildte mig ind. Hun var jo 3.g’er på det tidspunkt og hun manglede kun et par uger...
Ordene får mig til at tænke på den dag jeg startede i gymnasiet. Jeg husker det hele som det var i går. Jeg startede på Århus Statsgymnasiet – også kendt som hippie-skolen. Jeg kan tydelig huske de forskellige teamlærer stå og vente foran skolens hovedindgang på os, de ny ankommende 1.g’ere - ”sutterne”- som 2. og 3.g’erne også kaldte os. Spændt, husker jeg, at jeg gik rundt blandt den store menneskemængde af 1.g’ere og ledte efter min klasse. Jeg glædede mig sådan virkelig meget til, at starte mit ”nye liv” - som jeg af en eller anden grund mente det var - i gymnasiet. Hvorfor jeg gjorde det, aner jeg ikke. Det var jo ”bare” et trin videre i livet. For nu hvor jeg tænker over det, var der jo ikke kun noget godt, at glæde sig til. I hvert fald ikke med den viden jeg har i dag. For NU, hvor jeg husker tilbage til det hele, er det virkelig gået op for mig, hvordan vi 1.g’ere egentlig var. UVIDENDE. Jeg kan jo slet ikke lade være med, at tænke på de stakkels nye og kommende 1.g’ere, der slet ikke aner, hvad der venter dem de næste 3 år i gymnasiet; almenstudieforberedelser, studieretningsprojekt, terminsprøver, tonsvis af afleveringer og jeg ved ikke hvad. Det er jo SØRGELIGT! Men nu skal det heller ikke lyde som om, at gynmasiet er et dårligt sted at være, tværtmiod. Alle de nye mennesker man møder, festerne, studieturen, turen til København og en masse andet sjov og underholdene, som er en del af gynmasielivet, er noget man virkelig kan se frem til. Fællesskabet og en følelse af tilhørers forhold! Dét kan man slet ikke undgå, at GLÆDE sig til! Men for lige at vende tilbage til den gang jeg var 1.g’ere. Var det synd for mig? Var det sørgeligt, at jeg ikke vidste, hvilke udfordringer der ville møde mig senere hen i gymnasiet? Der er jo et ordssprog som siger: ”There’s always light at the end of the tunnel.” Og i følge ordbogen på www.idioms.thefreedictionary.com, er betydningen af ordssproget følgende:
Light at the end of the tunnel
something which makes you believe that a difficult or unpleasant situation will end
- We're halfway through our exams now, so we can see light at the end of the tunnel .
- Unemployment is still rising but analysts assure us there is light at the end of the tunnel.
Så selvom man bliver mødt af alverdens udfordringer – om det bliver i gymnasiet eller hvor henne – så vil man på et tidspunkt altid kunne klare udfordringerne og få positive resultater ud af det. Det har jeg i hvert fald opnået i dag, med den viden om, at jeg har klaret mig i gennem alle udfordringer i gymnasielivet. Indtil videre...
Jeg sidder nu og kan stadig ikke fatte, at det hele snart er forbi. Et eller andet sted føler jeg, at jeg skylder min veninde – som i dag er 5.g’ere – en undskyldning. Hun havde jo ret! Siden jeg startede i 2.g på Egaa, er det hele gået meget stærk. Og nu tvivler jeg slet ikke på, at jeg, før jeg aner det, vil stå med studenterhuen på hovedet og eksamensbeviset i hånden og kan kalde mig selv for student. Det håber jeg i hvert fald jeg kan. For så kan jeg se frem til, at endnu et trin med andre og nye udfordringer, vil komme mig imøde, før et nyt kapitel af mit liv for alvor kan begynde!!!
- Nyarial Kalam
Ingen kommentarer:
Send en kommentar