Jul i november!

Så er julen åbenbart også begyndt i mit hjem, da mine forældre i dag valgte at have venner og familie over for at lave juledekorationer og høre julemusik…. Nøj hvor er jeg allerede ved at være træt af julen. Forstår vitterligt ikke at folk skal gå så meget amok over julen, hvert fald ikke så tidligt! Julen er, ifølge da.wikipedia.org, defineret som en fejring af Jesu fødsel som er sat til den 25. december, men hvor vi i Danmark fejrer hans fødsel den 24. december, man forbereder sig de 4 søndage op til den 25. december, og venter julens kommen! December kaldes også for julemåneden, som ifølge wikipedia, mere er advent (forberedelsestid) end jul.

Jeg forstår derfor ikke hvordan folk kan se det som værende logisk at julen allerede skal påbegyndes i slutningen af oktober, jeg er udmærket klar over at folk nemt kan få stress op til jul fordi der er meget der skal nås, men derfor behøver samtlige supermarkeder vel ikke at pynte op til jul, og begynde at sælge juleslik allerede i oktober. Hvis folk er bevidste om at de vil få stress op til jul kan de da bare få købt gaver eller sørge for nogle af de andre ting der skal sørges for i god tid, uden at hele landet skal gå i en ulækkert sukkersød juletilstand! Julen er da en hyggelig tid, bevares, men behøver den absolut starte så tidligt?

Jeg kan forstå hvis folk begynder at pynte op, og komme lidt i julestemning i begyndelsen af december, og jeg kan godt bærer over med dem der føler at julen begynder den første søndag i advent, men hvorfor allerede begynde i oktober? Man når jo bare at blive træt af julenisser, julepynt, julemænd, julemusik, julemad og juletræer inden julen overhovedet går i gang. Du kan jo snart ikke gå en tur i byen uden at have hørt samtlige numre fra det nye ”Now Christmas” album, og det er ikke engang december endnu! Og hvad sker der for julekalenderne på TV?! De formår da at lave dem værre og værre, jeg kan huske at da jeg var barn var der de gode gamle klassikere som Pyrus, Bamses Julerejse, Jul På Vesterbro og The Julekalender, og der har bare ikke været noget der har været i nærheden af at kunne sammenlignings med nogen af disse julekalendere. Det er utroligt at man ikke kan hyre nogen bare en smule mere kompetente instruktører, med den stigende arbejdsløshed må det da være muligt at der er nogen derude der kan gøre det bedre end det har været muligt de sidste par år! Med julekalendere som Absalons hemmelighed, Jesus og Josefine, Jul i Valhal, Mikkel og Guldkortet og Pagten som eksempler på de nuværende instruktørers inkompetence. Jeg nød tiden med julekalendere før i tiden, og det var for mig ikke blot en nedtælling til juleaften, og alle gaverne, men også en rigtig hyggelig tid med min familie hvor vi tændte kalenderlyset, spiste chokolade og bare slappede af. Den stemning er bare umulig at genskabe med de julekalendere der bliver vidst nu til dags, samtlige nyere julekalendere forsøger ihærdigt at skabe en form for spændingsserie hvor man burde se sig nødsaget til at se næste afsnit dagen efter, og det falder hvert år til jorden. Jeg er dog også en meget krævende seer, og selvom jeg førhen har kunnet nyde de aftner på sofaen med julekalender på Tv'et, og det nu er blevet ødelagt, kan jeg vidst ikke tillade mig at give instruktørerne af disse julekalendere hele skylden, det er tydeligvis også hele den danske befolknings skyld, da julen starter alt for tidligt og man når at blive træt af den inden december!

Hvis det stod til mig kunne folk begynde forberedelserne til julen i december, og først rigtigt komme i julehumør ugen op til juleaften, jeg ser hvert år frem til juleaften, men den er altid ødelagt, måske jeg har for høje forventninger til den, måske jeg har for lave, et eller andet har hvert fald ændret sig fra da jeg var lille, og jeg nægter at tro at det udelukkende er min alder der har gjort en så markant forskel. Det kan også være at min arrige holdning til julen er en blanding af den alt for tidlige start på julen, at jeg er blevet ældre og at jeg skal skrive SRP i næste uge, og er så langt fra klar, som det er muligt.

Til den nysgerrige læser er SRP den største opgave man som studerende på STX (Den almene studentereksamen) skal aflevere. SRP står for Studieretnings Projekt og er en opgave der skal fylde 15-20 sider, hvor man skal skrive om et emne du kan koble 2 fag til hvoraf det ene af fag skal indgå i din studieretning og det andet fag skal som minimum være et fag man har haft på B-niveau. Man får 2 uger til at skrive denne opgave derhjemme, og den er sat til 50 timer. Jeg har på fornemmelsen at mine frustrationer i forhold til denne SRP har gjort at jeg nemmere bliver frustreret over ting jeg før kunne nyde. Mon ikke det alligevel også bliver jul for mig når jeg engang får overstået SRP, og endelig får juleferie, ellers går jeg hvert fald en meget trist tid i møde.

Benjamin Sukusu Nielsen 3.y

Den 1. søndag i advent

Det er i dag den 1. søndag i advent, og som sædvanlig sidder jeg ude ved min mormor, hvor jeg låner hendes oldgamle, stationære computer. Da jeg var lille, var det mig der skulle tænde det første lys i adventskransen, men det er ikke længere mig, der skal kravle op på stolen. Engang var det min mormor, som jeg faktisk har en smule dårlig samvittighed overfor. I sidste uge var jeg med til at opføre en forestilling på skolen (KBH - Egaa, en roadmovie - Live), der var resultatet af flere måneders intenst arbejde og jeg plejer egentligt at invitere hende med til alt, der har noget med skolen at gøre, fordi hun sluger sine tre børnebørn råt. Men ikke denne gang. Jeg vil nødig tænke på at grunden til det, er at jeg glemte hende. Men det er nok sandheden. Enten det eller fordi jeg helst ikke vil ædes råt. Forestillingen, eller rettere sagt øvning på forestillingen, har forløbet over de sidste to måneder, hvor vi koret allere startede med at øve sange i starten af det nye skoleår. Men her den sidste måneds tid er øvningen blevet meget mere tidskrævende og der hoppede jeg lidt af vognen. Jeg var der ikke hver eneste lørdag til øvning. Jeg så ikke nogen mening ved at sidde på en stentrappe og kukkelure i flere timer, for at synge ét nummer for derefter at sætte sig ned igen. Selvom fremmøde var påkrævet, var det nok ikke det store savn min fraværelse fremdrog. Det er ikke fordi, det ikke var hyggeligt at bruge sin weekend på skolen (og det mener jeg faktisk), det er bare ikke lige så hyggeligt med tømmermænd. Og ja, tømmermænd er en dårlig undskyldning for ikke at dukke op, men jeg er nu engang fyldt med dårlige undskyldninger. Hver gang jeg åbner munden løber de ned ad min hage. Alt bliver påklistret en dårlig undskyld, hvilket er hvorfor jeg ønsker mig post-its til jul - det gør det lidt nemmere at klistre undskyldningerne fast. Men selvom jeg er god til dårlige undskyldninger, klemte jeg dem alle i mig i sidste uge, hvor der var fuldt pres på forestillingen. Der var både premiere og generalprøve og alt muligt. Og jeg var der til hver eneste forestilling! Med mel i håret, øjnene og bag øret. Forestillingen, der er baseret på TV-serien Charlot og Charlotte, handler om to unge kvinder (der hedder Berit og Babette i skolens version), der møder hinanden i Københavns lufthavn. De følges ad (i bil - det er en roadmovie) til Egå. De møder en masse på deres vej. De møder en psykopat, og de møder en grevinde, de møde en til psykopat, der vil have Berits sjæl og de møder... da da da dam - et plejehjem! Plejehjemmet består af koret, der under hele forestillingen har været iklædt gammeldame - og mandstøj med tilhørende mel i håret. Melet i håret var skyld i, at jeg morgenen efter premieren sad med mel bag øret til Turgays historietime (det var vel at mærke efter mit morgenbad!). Men det er ikke hver dag, man har en undskyldning for at smide mel i håret. Jeg opfandt ingen dårlig undskyldning - jeg nød at være gammel for et par dage. Men min ryg nød det knap så meget, men den skal nok komme sig. Det bedste ved hele processen omkring at opbygge forestillingen har helt sikkert været at lære en masse nye mennesker at kende. Og at lære nogle ting, man ikke vidste omkring nogen man i forvejen kendte. Den værste (og så slem er den egentligt ikke. Den er faktisk ret god, nu jeg tænker over det) ting ved at have gennemspillet forestillingen så mange gange er, at jeg nu ikke kan tænke på andet end replikker, musiknumre og sange fra stykket. Jeg snakkede med min veninde i går, hvor hun siger "Ej, men det er altså ikke min skyld, det er så meget hendes, den BITCH", hvorefter jeg bryder ud i sang: "Herren være nådig, herren være gooooood, synden vil du vaaaaske bort! Tilgiv mine synder!", hvilket bare er underligt. Ikke mærkeligt, bare underligt.
På den 1. søndag i advent er der kun tre søndage til det er juleaften, men der er en hel del der skal nås for midt vedkomne inden da; julegave indkøb, klipning, hygning og ikke mindst SRP. Men nu skal det første lys i adventskransen tændes. Men det er ikke længere mig, der skal tænde det. Nu er det min lillesøster på 10 år. Jeg ved ikke hvem, der skal tænde det, når hun bliver stor. Engang var det mormor. Hey, mormor bliver da inviteret med til dimissionen. Eller forårskoncerten. Eller også kan hende og jeg lave en strikke-camp på Roskilde Festival med gyngestole og fodskamler. Jeg glæder mig allerede - så kan jeg også få strikket min sweater færdig. Jeg mangler næsten kun ærmerne!