Mind the Gap!

Indånding. Jeg mærker pulsen stige. Dørene lukker. Det giver et ryk, jeg lukker øjnene og en klump samler sig i halsen. Cleanet op af min højre arm kan jeg mærke hud, fugtig og klæbrig. Bare et lille skridt mod venstre, så er alt godt. Forkert. Taget hælder og tvinger mig til at knække nakken. Hovedet havner i nærheden af en andens udånding. Tilbage til højre. Toget bumper af sted og det klamme hud til højre forsvinder. Svup! Et sekunds frihed, og så er det klæbrige påhæng tilbage. Tør jeg åbne øjnene? Bare tanken er ulidelig, så nej. Tårerne presser på, men møder hård kamp på sin vej frem. Jeg gør det ikke! Vi sagtner farten. Jeg står stille. Koncentration. Dørene går op. Mast! Jeg mærker noget rive fat i mig, pludselig står jeg på perronen. ”Please mind the gap between the train and the platform.” Klaus, hvornår lærer du, at du ikke er velkommen?

Der ligger 402 kilometer togbane begravet under London med 270 stationer, der er i brug. Det er fascinerende, men med 7 millioner indbyggere i London kan det være mit værste mareridt. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, selvom jeg har mine teorier. Tænk sig, at der har kørt damplokomotiver i de baner. Det minder mig om min far når vi gik tur i Kildeparken, da jeg var lille. Op på broen og kigge på togene. Eller som mini-Anne sagde på smukt jysk, tååååååg! Altid kom historien om da far var dreng. Dengang vintrene var hvidere, benzinen var billigere og der kørte damplokomotiver gennem Aalborg, der stoppede på stationen under broen i Kildeparken. Som drenge er bedst, løb far og hans kammerat op på broen og væddede om hvem der kunne ramme flest gange ned i togenes skorstene med deres spytklatter. Om de ramte er en anden sag, men uanset bliver historien jo ikke dårligere.

Kildeparken blev hurtig fortid, og minderne, gode som dårlige, bliver sjældent hevet frem fra gemmerne. I stedet fyldes bevidstheden med fars kloge ord, ”lad dig ikke stille tilfreds med godt, hvis bedre er muligt.” Ja, det kan han jo sagtens sige, det giver endda mening til en hvis grad, og alligevel har det altid fastholdt mig i en hvis grad af forvirring. For er jeg så på vej væk fra noget, eller på vej hen imod noget? Lad os nu f.eks. tage hele konceptet med ”hjem”. Det er en af de ting som vi på en gang flygter fra, men på samme tid leder efter. Er man så på vej væk, eller bare på vej frem? Og kan det i virkeligheden komme ud på et? Ja, jeg ved det i hvert fald ikke.

Hvad jeg ved, er, at mit nuværende hjem grænser til en gyser. Nu er der sikkert mange der tænker ”det forstår jeg godt”, men til det har jeg bare at sige ”jeg tvivler”. Ser I, jeg bor lige for tiden i et stort fuglehus. To af vores gavle OG kvisten huser nemlig krager. Jeg sværger, jeg lever i en bedre Hitchcock film. Hitch-cock … jeg føler med dig Alfred! Sidespring, men hvor jeg kom fra. Bare jeg træder ud for en dør, er der omkring 8-12 krager, der skræpper efter mig, kraaa-kraaa kraaa-kraaa, og ikke nok med det, de dykker ned, som skulle de til at angribe. Møg dyr! Jeg får lyst til at skyde dem, plukke dem, grine af dem for til sidst at brænde hele flokken - men hov, vent - jeg skulle jo absolut lege Poul Thomsen og overbevise Rasmus om, at de skulle have lov til at få sæsonens unger. Så kunne vi afspærre åbningerne bagefter til efteråret en gang. Fandens også! Møg dyr! Se forbi problemet Anne, Rasmus slår dem nok snart ihjel J

Lad os lege en lille leg. Hold din ene hånd frem for dig. Stræk alle fingrene ud. Fold tommelfingeren ind over håndfladen, så de resterende fire fingre fortsat er strakte. Hold nu hånden i udstrakt arm foran ansigtet. Hvad ser du?

……………………….. ........ ........ .... .... .. .. . ..... ......

Problemer er der nok af. Klaus, Kildeparken, krager og jeg ved snart ikke hvad. Det største problem med problemer er, at de ikke er problemet. Hvis du forstår det, så er forklaringen unødvendig, og så ved du også at svaret til min leg er otte. Hvis du ikke forstår, er svaret stadig otte, så prøv at forstå.

For nu en gang at citere Hitchcock,”the only way to get rid of my fears is to make films about them”, nu er det selvfølgelig ikke fordi vi alle skal til at lave gyser film, men kom da ud med det for s****!

Toget kører om du er med det eller ej. Nåede du det ikke viser DR HD hele turen søndag formiddag, god fornøjelse.

Udånding!

- Anne Kock Flygaard