Okay. Jeg havde en plan. Først var det efter, at biologi
afleveringen var lavet. Så skulle jeg ud og handle ind. Efter det kom Friends på
TV2, så det skulle jeg lige se – måske det samme afsnit for tyvende gang. Og
hov, så var klokken vidst omkring midnat. Det må blive i morgen, siger jeg til
mig selv, fordi jeg har jo ikke travlt. Det er kun mandag, og jeg har hele ferien
til at lave en lille bitte mikroskopiske på-størrelse-med-halvdelen-af-et-halvt-sandkorn
aflevering. (Okay, det var vist et komplet arrangement af en eller dansk sang,
som jeg nok burde kende, men som jeg selvfølgelig ikke gjorde, fordi jeg stadigvæk ikke helt
har 100% jordforbindelse med mine ikkeeksisterende danske rødder, og derudover
var den vidst også på hele 6 timer, men nu jeg løber væk igen).
Så. Altså. Afleveringer og musik og overspringshandlinger. Nogen
gange er det a piece of cake, men det var det bestemt
ikke denne gang, hvor jeg i et halvt øjeblik troede, at jeg var med i den
benhårde kokkekonkurrence MasterChef… og
jeg er ikke udlært. Så jeg udskød det (for længe), fordi jeg ikke ville
tænke på det. I mellemtiden lavede jeg ikke ingenting. Jeg lavede hundredevis af andre ting, andre lektier og andre afleveringer, og ifølge John Perry,
filosofiprofessor på Stanford University, er denne måde at strukturere sine
overspringshandlinger på en smuk form for kunst. Jeg takker og bukker. Han
mener, at man organiserer sine gøremål efter betydning og nødvendighed. De
vigtigste opgaver ligger øverst på listen, og nederst på listen fordeler små
dagligdagsting sig, ting som man gerne vil have ordnet, men som kan udskydes i
en uge eller fem. Her vil en person drevet af sine overspringshandlinger fylde
listen med opgaver, som befinder sig relativt langt nede. Dette fortsættes
indtil man bliver nødt til at få tegnet et flueben øverst på listen - lave
den aflevering eller mødes med den veninde, som altid var lidt akavet og som
måske ikke rigtigt var en veninde, men nærmere en bekendt af en anden veninde
eller whatever, som man
nu har udsat. Fordi der kommer bare et tidspunkt, hvor man har været ude
og gå med hunden syv gange i løbet af den sidste time, hvor man har læst
avisen forfra og bagfra og fundet den med blindeskrift, og hvor man har
gennemsøgt internettet for informationer om den vestafrikanske larves livscyklus.
Jeg kom ikke særlig langt. Afleveringen plagede mig, og jeg
var ikke gået i gang endnu. Så jeg ledte efter definitioner i stedet.
"Indenfor
etologien betyder overspringshandling en tilsyneladende irrelevant handling,
som et dyr foretager, når dets instinkter giver det selvmodsigende beskeder, så
flere uforenelige adfærdselementer stimuleres samtidig. Et eksempel kan være
dyret, der i kamp motiveres til både aggression og flugt. Et sådant dyr kan
pludseligt begynde at pudse sin pels eller udvise seksuel adfærd. Som regel vil
overspringshandlingen være ganske kortvarig, da den ydre situation vil stille
krav - i eksemplet vil modstanderen udnytte chancen og enten stikke af eller
fortsætte kampen."
Et eksempel kan være
en mand, der i et skænderi motiveres til aggression eller flugt. En sådan mand
kan pludseligt finde på at stryge sit tøj eller tag det af, slikke sig om munden
og sende et frækt blik til sin partner. Som regel vil overspringshandlingen
være ganske kortvarig, da den ydre situation vil stille krav - i eksemplet vil partneren
udnytte chancen og enten storme ud af rummet og smække døren eller råbe ”Hold kæft, hvor er du klam Sten. Nej, gider
ikke lege nu, og det er stadigvæk din tur til at gå ud med skraldet. Nej, Sten.
Nej. Nej. Lad nu være. Sten. Stop. Gå ud med skraldet. Nu, Sten. GØR DET NU FOR SATAN I HELVEDE! … Åååh. Det er okay
Sten, det er helt fint. Nej, det er fint. Du er, som du er. Du har ret, og jeg
er den uvidende – jeg må hellere takke himlen, stjernerne og resten af universet for, at jeg stadigvæk ved, at
du er ligeså dum og egoistisk som din abe af en far.”
Stilhed. Partneren vandt og Sten gik ud med skraldet og sov på sofaen i en uge. Dårlig overspringshandling, Sten min ven.
Stilhed. Partneren vandt og Sten gik ud med skraldet og sov på sofaen i en uge. Dårlig overspringshandling, Sten min ven.
”En
handling man udfører, i stedet for at udføre en handling man egentlig burde
udføre.”
Min far kalder. Han
kan ikke finde sin blå skjorte. Han kan ikke finde noget mere. Jeg løber, og
vender tilbage senere.
”En overspringshandling er en ting
man gør for at udskyde andre, presserende opgaver. Typisk er det den studerende, der finder på ligegyldige rengøringsopgaver for at - øøh - lige et øjeblik…”
Fantastisk. Den ramte
plet. Jeg fandt den perfekte definition, og jeg kunne begynde på musik.
Jeg behøves vel ikke at skrive, at det ikke skete. Så der sad
jeg søndag aften. Uden at have skænket afleveringen en tanke. Det er måske
løgn. Faktisk havde jeg tænkt på den om lørdagen og fredagen og torsdagen og
onsdagen og tirsdagen, men jeg formåede med en smule hjælp fra fjernsynet,
computeren, familien og resten af verden at sortere den væk i en kasse
navngivet Lort og andre ting, jeg ikke gider at tænke på pt., og så
tog jeg kassen og trampede på den og sparkede til den og satte ild til den og
gravede et hul og dækkede kassen til og spyttede på jorden og gik min vej, og
svor at jeg aldrig ville nærme mig den kasse igen.
Velkommen til søndag, knap en uge senere. Min gode ven,
Lectio mindede mig så sødt som sukker om at afleveringen var til kl. 12 den
efterfølgende dag. Jeg gravede kassen frem og begyndte arbejdet. Det var et hårdt og
opslidende og tilfredsstillende arbejde. Jeg besejrede muren bevæbnet med en
hammer, en økse og en boremaskine. Det tog lang tid at ødelægge muren. Det
var hårdt og trættende, og jeg indså, at jeg mindst havde brug for en bulldozer
for at rive muren ned. Så mens støvet lagde sig, løb jeg jublende væk. Og hen
mod den næste mur.
- Neusha
Ingen kommentarer:
Send en kommentar